Rammelsberg

billed: Rammelsberg-bygningere

UNESCO-verdenskulturarv

I mere end tusind år har der uafbrudt været minedrift i Rammelsberg. Arkæologiske undersøgelser dokumenterer, at her allerede blev udvundet malm for 3.000 år siden. Dybt nede i bjerget lå der engang 27 millioner tons kobber-, bly- og zinkmalm.

Et enestående ensemble af minedriftshistorisk vidnesbyrd er at finde her, som virkelighedstro gør bjergets historie og kultur begribeligt. Sammen med det omliggende kulturlandskab og den gamleby i Goslar danner det nedlagte bjergværk en af verdens mest imponerende minedriftsområder; siden 1992 står det på UNESCO-listen over kulturarv. Museet med bjergværkets tidligere overjordiske anlæg henregnes til de største museumsindretninger i Tyskland. Anlæggene over jorden indetager en fremragende stilling i det tyvende århundredes industriarkitektur.

adresse: WELTKULTURERBE RAMMELSBERG – Museum und Besucherbergwerk, Bergtal 19, 38640 Goslar, tlf. +49-5321-7500, fax: 49-5321-750130, www.rammelsberg.de

billed: minegang

Turistbjergværket

Ild og vand

Roeder-minegangen:
Følg vandets vej gennem den gamle minegang og oplev de kæmpestore vandhjul, med hvilke gruberne blev afvandet og malmet blev hejset op: en teknisk kæmpepræstation – over 200 år gammel. I bergets mørke falder blikket på broget skinnende vitrioler og på “brandsættelsen”, en gammel metode, med hvilken man udvandt malm, som allerede fascinerede Goethe. De „kører“ til fods i minearbejdernes spor og får et indtryk af det møjsommelige arbejde under jorden. Over 101 trappetrin kommer de op til dagslyset igen.

Guidetur på 75 min.

Med grubebanen i minen

Minearbejde i det 20. århundrede: Anvendelse af maskiner forandrede minearbejdernes arbejde grundlæggende; alligevel var det hårdt arbejde. På transportstrækningen kører De med grubebanen 500 m ind i bjerget. I hovedskagten oplever De kropsnært og anskueligt, hvordan i det 20. århundrede forvandlingen inden for arbejdet fandt sted. Boring, ladning, udvinding og transport forklarer guiden Dem – understøttet af originale minemaskiner fra Rammelsbjerget.

Guidetur på 60 min.

Fra malmklump til koncentrat

Rensningsanlægget:
Rammelsbjergets malm består af talrige mineralier, som er vokset sammen så fint som støv. I rensningsanlægget blev det malet til støv og tilberedt til koncentrat ved tilførsel af vand og reagenser. Heraf udvandt man i smelteovnen det eftertragtede metal såsom: kobber, bly og zink, men også sølv og endda en lille smule guld. Stig med Deres grubefører de 250 trin op til anlæggets hojeste punkt og følg så malmens vej: forbi „stenbrydere“ og „kuglemøller“, flotationsceller og trommelfiltre. Forbundet med rum – klanginstallationer vækker de atter igangsatte maskiner de gamle haller til nyt liv; film fra arbejdstiden kompletterer den oprindelige atmosfære.

Guidetur på 80 min.

Museumsbygninger

Hus A (rensningsanlæg)

På de underste etager i det tidligere rensningsanlæg har geologi- og mineraliersamlingen fundet sit sæde i usædvanlige omgivelser. Enestående mineralier- og lysinstallationer midt blandt originale rensningsmaskiner formidler fascinerende oplevelser. “Submarine” indtryk anskueligør den elementære kraft ved opståelsen af “Rammelsbjergets skatte”.

Hus M (magasin)

I den tidligere magasinbygning befinder sig den centrale kulturhistoriske udstilling. For eksempel viser 3000 års minedrift den indvirkning, som arbejdet havde på arbejdernes liv og deres kultur – med alle sociale, økonomiske og tekniske indhold, kulturhistorisk såvel som religiøsitet, fest- og fritidskultur og mange videre emner.

Huse K (kraftcentral) og L (lønmodtagningshal)

Den 1906 oprettede kraftcentral blev under vedligeholdelse af dennes samtlige tekniske indretning omdannet til kunsthal. Den tjener siden den tid som en usædvanlig plads til Christo og Jeanne-Claudes realiserede projekt “Package on a hunt” med den 1988 indhyllede sidste transportvogn fra Rammelsbjerget. Den er en deponering af Mönchehaus-museet for moderne kunst. I omklædningsrummet og i de tidligere formændsrum ved siden af lønhallen vises der særudstillinger om industrikultur og over emnet “kunst og arbejde”