OBS! Jeg havde problemer med databasen. Selvom tekster kunne genoprettes, er der stadig problemer med formularer.
Hvis du har spørgsmål, venligst skriv en eMail.
Tusind tak. Sven

HMTBK Future goes to Harz!!” – 4 dage mountainbike-træning med børn i august 2009

indsendt af Bo

Kan man have 20 børn i alderen 7-13 år med til Harz?
Kan man få 3 piger med på sådan en tur?
Kan man få børn til at køre 4½ time på en dag?
Kan man få 20 børn op på toppen af Wolfswarte (912m)?
Kan man få hele 3 mødre på toppen af Wolfswarte?

Vi kan efter “HMTBK Future goes to Harz” svare ja til alle spørgsmål!

torsdag, 27.08.2009

Med afgang kl 6 fra Lyngby ankom vi til Haus Reimann og nabohus ved 12-13 tiden og var klar til en kort Torsdagtur kl 14. Vi havde valgt O7 (Leichte Wasser Tour) fra bogen “Der Harz für Mountainbiker”, der var en 20,3 km 'leicht' tur med 363 højdemeter. Det viste sig – måske ikke helt overraskende – at det var lidt at et job at holde styr på 20 børn, men efter lidt forsøg lykkedes det at få delt ind i et par grupper og så gik det bedre.

Dagen blev også dagen hvor flere børn måtte sande at klik-pedaler er meget gode når man kører, men ikke så gode når man holder stille. Det gav et per skrammer hist og her. Turen var en fin eftermiddagstur med fine små dæmninger og søer, samt et par gode singletrails.

Der var et par børn der var lidt trætte undervejs, men de fik fornyet energi da Otto’s far Niels fik så voldsomme kramper at han måtte hentes i bil – det er altid godt når man er bedre end de voksne!

Lejlighederne vi boede i var rigtigt gode, lå bekvemt tæt ved skoven i Altenau og havde en formidabel udsigt til Harz landskabet. De kan helt klar anbefales!

Dag 1 blev afsluttet på Resaturanten på Torvet i Altenau. Det må nok erkendes at de ikke helt magtede opgaven med at betjene 45 personer … det tog over 1½ før de sidste retter kom på bordet!

fredag, 28.08.2009

Belært af førstedagens lettere kaos delte vi fra starten op i Hold1 og Hold2 med henholdsvis Bo og Uffe som kaptajner udstyret med hver vores Garmin Edge 705 med dagens rute: O9 (Wolfes Trail), hvilket var en 'Mittel' tour på 20,7 km og 621 højdemeter. Turen startede ubarmhjertigt med 400 højdemeter til toppen af Wolfswarte og Rejselederen kan nu godt indrømme at jeg tvivlede lidt på om det ville lykkes at få 20 børn incl 2 på kun 7 år hele vejen op. Stigningen er sine steder op til 15% og bestemt ikke let.

Men alle kom op i fin stil endog fik børne følgeskab af hele 3 mødre (Lisbeth, Annette og Margit) samt T-Bikes Frank!

Først på toppen var ikke helt overraskende Emil, men han blev pænt fulgt til dørs af Magnus og Malte. Efter gruppebilledet og passende leg på klippen, spiste vi vores medbragte frokost som smagte extra godt efter de mange højdemeter.

Nedkørslen fra Wolfswarte er kendt som 'dækflænser sporet' da det ved adskillige lejligheder er lykkedes for mere end 10 voksne HMTBK’er at punktere på engang!

Men børnene må være bedre teknikere – der var ikke en eneste punktering, men der var en del styrt – Oskar var vist den det gik mest ud over, med et ømt knæ til følge. Nedkørslen fortsatte først på fede tekniske og udfordrende spor og senere i grusfræs hvor flere børn oplevede hvad det vil sige at køre mere end 45 km/t på sin cykel!

Vi endte nede i et vejkryds, hvor en bæk skulle forceres, hvilket gav anledning til adskillige ture gennem vandet – Herligt!

Men alting har en ende og det var tid til dagens 2. stigning, og det var ikke så sjovt … Flere mente at der var tale om endog meget grov børnemishandling – og det er da heller ikke altid super sjovt at køre opad efter en lang fed nedkørsel. Der er ligsom lidt mere tempo på når man kører ned! Men op kom vi og sporet endte med et fint stykke singletrail hjem til Altenau.

Eftermiddagen blev benyttet til et besøg i Svømmehallen i Bad Lauterberg.

Nogle spiste på restaurant og andre hjemme og alle gik tilpas trætte i seng.

lørdag, 29.08.2009

Natten bød på heftigt regnvejr og tunge skyer lå hen over Wolfswarte da vi vågnede – så vi frygtede at det ville blive en kold og våd dag – og da flere var lidt trætte planlagde vi en relativ flad tur rundt om søen lige Nord for Altenau, hvor der kun var lidt højdemeter til sidst for at komme over en lille bjergryg og hjem.

Det blev også turen for Hold 2, mens hold 1 pga udbredt køreglæde improviserede og tog et par afstikkere der resulterede i en tur med over 32 km med +700hm på 4½ time! Første afstikker gik op til et fantastisk udsigtspunkt, også kendt som starten på DH sporet.

Efter lidt diskussion blev vi enige om at det nok ikke var i år vi skulle have børnene ned af det første stykker – så vi kørte lidt ned via nogle grusveje og kom på sporet lidt længere nede.

Det blev en udfordrende nedtur – også for flere voksne – hvor Carsten lærte børnene at man skal pumpe cyklen rundt i hårnålesvingene. Desværre var Oskar uheldig og slog knæet hårdt mod cyklen, men alle var trods alt enige om at det var en sjov og sej nedkørsel.

Forneden spiste vi fortjent vores frokost og det lykkedes Magnus at få slået et godt hul på sin albue i et forsøg på at køre på baghjulet. Den hævede godt, men Magnus var mest bekymret for om han kunne komme i Bike-Park dagen efter!

Nå men vi fortsatte opad dagens 2. stigning, som blev forceret i et roligt og malende tempo.

Efter en super fin nedkørsel med både grusfræs og listige spor endte vi nede ved dæmningen, hvor en meget stejl stigning skulle forceres – og her viste Malene hvor skabet skulle stå da hun var den af børnene der kom længst op! Vi fortsatte rundt langs søen og endte nede ved den store bro over søen i et perfekt timet rendvouz med Ellen og Christina, der tog Oskar og Gustav med på en tur ned i en mine.

Vi andre fandt efter lidt søgen vejen op over den lille ryg på vej hjem og alle kunne nyde indtag af kalorier!

Fællesspisning foregik på Bavaria ALM ved Torfhaus, og de var bedre gearet til 45 personer, og vi fik Pizza Bavarian style samt Kaiser-et eller andet (kæmpe pandekage) og alle kunne gå mætte og tilfredse i seng!

søndag, 30.08.2009

Ellers bød dagen bød på pakning og afgang til BikePark Hahnenklee, hvor vi fornøjede os et par timer med at prøve de forskellige ruter ned.

Superfedt sted, hvor man virkelig kan få øvet sin teknik, selvom liften er lidt gammel og langsom … faktisk så langsom at det nærmest er hurtigere at køre op! Vi slap for større skade, selvom Gustav måtte indkassere er skrabet knæ samt en flænset handske.

Vejrudsigten for de 4 dage var ikke speciel god – og det så da også truende ud en i mellem, men det blev ved enkelte byger om dagen. Rent faktisk var vejret om torsdagen perfekt og underlaget er væsentlig mere tørt end i foråret – så evt regn suger væk hurtigt.

Altenau ligger perfekt i forhold til mange af de fede spor og priserne er bestemt rimelig.

Alt i alt en fantastisk tur, der gav positive svar på alle spørgsmålene, og det er allerede nu sikkert at vi gentager turen næste år, da alle nød den i fulde drag.

En stor tak til alle forældre for en fantastisk opbakning – uden jer var det ikke gået!

En endnu større tak til alle børn – uden jer … ja så var turen nok ikke blevet til noget!

Du kan læse lidt mere og se mere billeder på HMTBK Futures websted. – www.hmtbk.dk

Alle billeder her på denne side er © HMTBK.


Tip en ven eller del denne side

Send et link til denne side til en af dine venner.

Donation

Hvis Ferie i Harzen er nyttig for dig, giv måske et lille bidrag til mit arbejde. Tak på forhånd.

Annonce
Du ved ikke ...

... hvilken sted at rejse til endnu? Lad stedet, du kan lide bedst, vælge din destination!

Tilbud for din ferie i Harzen starter hos eBay fra 1 Euro (ca. kr. 7,50).


Oppe ser du mine sidste to tweets. Følg mig på Twitter eller skriv noget om mig på Twitter!

Klik på ?Synes godt om? for at får nyheder om siden og mere på din Facebook.

Ferie i Harzen på Google+

UNESCO verdensarv