MC-tur til Bad Grund i juli 2009

indsendt af Benny

19.07.09 - søndag (ankomst)

Afgang fra Faaborg kl. 8.30 mod Shell tanken i Hårby hvor jeg skulle mødes med Henry, Lone og Nicolai.

Næste stop Hylkedahl rasteplads på motorvejen ved Kolding.
En kop kaffe på Hylkedahl rasteplads og op på hesten igen mod Padborg, hvor mødestedet var Statoil.

Jeg skulle lede gruppen ud af Padborg mod motorvejen. Det gik der fuldstændig kage i.
Efter et par forsøg lykkedes det, men nu var gruppen spredt.
Jeg siger jer – hvad der blev sagt i den hjelm vil i ikke høre!!!

Nå, vi håbede alle at mødes ved det aftalte næste stop, som var tredje tankstation “Holmmoor” efter grænsen. Nu gik det ud på den hurtige vej mod Harzen.
Alle blev igen samlet som aftalt på Holmmoor lige før Hamburg.

Henry kunne se på sin GPS at 8 km længere fremme var der kø og den skulle være ca. 15 km lang.
Det viste sig ikke at være den eneste kø vi skulle opleve på turen til Harzen.

Mellem Hamburg og Hannover var det næsten en lang kø kørsel, selv nede i Elbtunnellen stod det helt stille. Der er godt nok ikke meget ilt i den tunnel, nå det var et sidespring.

Bilerne var generelt flinke, både før og efter tunnelen til at lade os trille stille og roligt ned gennem rækkerne. Da køen blev for voldsomt tog Nicolai, Tove, Thomas og jeg en lille slapper ved udkørslen fra en rasteplads. Vi havde ikke holdt der længe før Lone og Henry kom trillende og holdt ind til os. Trafikken stod helt stille på et tidspunkt. Det gjorde ikke os noget, for der var kaffe på kanden og solen skinnede.

Næste stop var Tankstationen Allertal. Her blev der tanket. Vi blev enige om at resten af turen kunne klares i et huk. Jeg glemte forresten at fortælle vi fik nogle heftige byger ind i mellem.

Solen mente også den havde sin berettigelse og det var der vist ingen der klagede over.

Vel fremme ved Hotel Harmonie Bad Grund ca. kl. 18.30.

Vi fik alle en meget varm velkomst af både vært og værtinde. Ingen tvivl, vi er bare velkommen her.

Simon (hotel værten) fik vi til at bestilte bord til kl. 20 nede i byen, så vi kunne få noget at spise.

Maden var helt i top og til at betale. Ja, øl fik jeg ikke noget af for medicin damen løftede pegefingeren inden afgang og sagde INGEN alkohol – “den skide tand”.

Sidst på aftenen, i Simons slyngelstue var der enighed om morgenmad kl. 8, for vi kunne næsten ikke vente. Der skulle ses på asfalt og sving.

21.07.09 - tirsdag

Morgenmad kl. 8

Det så ud som om vejret ville vise sig fra solskinssiden. Det holdt til langt ud på aftenen og sluttede af med et ordentligt brag, til fordel for “Nonnerne”. Vand til blomsterne og Simons garage manglede heller ikke.

Vi sad ved morgen bordet og forsøgte at lægge en plan for dagen.
Nogen ville gerne en tur med Simon for meget hurtigt at se meget af Harzen på 2 hjul.
Palle og Gitte ville gerne en tur til KZ lejren Dora og dæmningen Rappbode-Talsperre.

Efter en del snakken frem og tilbage lavede vi aftalen med Simon om og flyttede den til næste dag. For alle ville gerne med til KZ lejren Dora-Mittelbau.

Første stop Dora.
Det skal siges skiltningen frem til stedet ikke er ret god. Måske fordi Tyskerne ikke er stolte af det skete. Her blev under 2 verdenskrig fremstillet V1 og V2 flyvebomber som Englænderne skulle have i hovedet.

De rester, der ligger tilbage af Kz-lejren Dora Mittelbau i udkanten af Nordhausen er en del af vores historie som ikke må glemmes. Der er rejst et museum og et dokumentationscenter på stedets ellers næsten øde areal. Kz-lejren leverede arbejdskraft til en fabrik på størrelse med 60 fodbold baner dybt inde i bjerget Kohnstein, et tunnelanlægget med en samlet længde på 20 kilometer og en loftshøjde på op til 30 meter. Tunnelarbejdet blev udført af fanger fra arbejdslejren Ellrich, hvor der var 8.000 fanger, herunder også danskere og nordmænd.

En gratis guidet rundvisning ind i de underjordiske grotter er både en øjenåbnende og en forstemmende oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for i det sydlige Harzen. I oktober 1944 blev lejr “Dora” unævnt til “KZ-lejr Mittelbau”. Lejren udviklede sig til et stort lejrkompleks med mere end 40 yderlejre. De mere end 60.000 fanger som i perioden var indsatte i KZ-lejren “Mittelbau-Dora” overlevede 20.000 ikke.

Næste stop var dæmning “Rappbode-Talsperre”.

Det gik af fine veje nord på. Men vi skulle godt nok være opmærksomme for det så ud som om lastbilerne havde en rede i nærheden. De var over alt, fyldte hele vejen, larmede og forurenede.

Kan man da ikke sprøjte for dem.

Vel fremme ved dæmningen parkerede vi på den ene side af tunnelen og gik igennem til den anden side hvor dæmningen er.

Det var et imponerende bygningsværk. Beboere i Harzens forland har på grund af smældet sne og meget nedbør altid været i fare for oversvømmelser. For at undgå disse oversvømmelser og for at udnytte vandet økonomisk var det nødvendig at bygge et system af opstemte søer. Dæmningen “Rappbodetalsperre” er den største i et system af opstemte søer i Østharzen. Med en længde på 415 m og en højde af 106 m er det Tysklands største. For at opbygge dette bygningsværk blev der brugt 860.000 kubikmeter beton. Søen har en vand overflade på 390 hektar, over 109 millioner kubikmeter vand.

Aftensmaden blev igen indtaget på vores stam restaurant. Det udviklede sig senere til en gedin ærte kamp mellem Nicolai og en kvindelig tjener af ældre herkomst.

Tilbage på hotellet opdagede vi en fortvivlet Simon gå rundt om sin MC nede i garagen.

Hans Honda havde fået et slagtilfælde. Nyt luftfilter var bestilt men ikke kommet frem i tide. Der var også løbet en maske i halstørklæderne som skal holde falsk luft ude af karburatorene. Kæden kunne heller ikke strammes pga. en defekt bolt.

Der var ingen som turde sige noget for Simon lignede en nyfabrikeret V2 bombe.

Der blev igen tur med ham ved roret næste dag. Hørte vi ham sige – No problem .

22.07.09 - onsdag

Det startede med øs regnvejr og så absolut ikke lovende ud. Men pludselig klarede det op og hestene var igen klar. Vi blev spredt for alle vinde den dag.

Nicolai fulgte et stykke af vejen med Lone og Henry op mod Bloksbjerg for senere at fortsætte alene på en tur ud i det blå. Lone og Henry nåede toppen med tog og de var heldige med vejret. Udsigten var perfekt.

Bo, Birgit, Thomas, Tove og jeg tog en tur til Goslar, Wenigerode, Bad Lauterberg og hjem til Bad Grund, uden at blive våd. Andre var ikke så heldige.

Om aftenen skulle vi finde et andet sted at spise, for vores stam restaurant hold lukket (på grund af velstand) om onsdagen.

Restauranten hed “Alter Römer”. Maden var ikke nogen kulinarisk oplevelse. Bo fandt en 4 mm møtrik i salaten, spændende. Vi andre ledte forgæves efter bolten. Den kvindelige kok var sur, nok fordi vi kom så sent og den kvindelige tjener i hvid skjorte fik en stor plet på maven og dyppede den ene forlygte i tallerkenen da hun skulle bære ud. Bare rolig, Nicolai fik det foreviget med sit spionkamera.

Du kan læse mere om de eventyr på de andre dage af turen og se mere billeder på Bennys websted. www.sttossen.dk

Alle billeder her på denne side er © Benny Stubkjær Hansen.


Tip en ven eller del denne side

Send et link til denne side til en af dine venner.

Donation

Hvis Ferie i Harzen er nyttig for dig, giv måske et lille bidrag til mit arbejde. Tak på forhånd.

Du ved ikke ...

... hvilken sted at rejse til endnu? Lad stedet, du kan lide bedst, vælge din destination!

Tilbud for din ferie i Harzen starter hos eBay fra 1 Euro (ca. kr. 7,50).


Oppe ser du mine sidste to tweets. Følg mig på Twitter eller skriv noget om mig på Twitter!

Klik på “Synes godt om” for at får nyheder om siden og mere på din Facebook.

Ferie i Harzen på Google+

UNESCO verdensarv